top of page

Praktik for børn med skolevægring

Hvis dit barn har det svært i skolen og nødigt vil afsted, kan det have behov for nogle nye, positive oplevelser med fællesskaber og nogle nye mestringsstrategier. På Soemmi har vi specialiseret os i at hjælpe børn med skolevægring. Vi tilbyder et særligt praktikforløb for børn, der er ramt af ufrivilligt skolefravær. Praktikken foregår i små grupper, og forløbet bliver tilrettelagt i tæt samarbejde med skole, kommune og forældre. Målet er at øge barnets trivsel og sætte barnet i stand til at deltage i skolens undervisning og arrangementer.

 

Metoderne er inspireret af dem, vi bruger i vores rideterapi:

 

Fællesskabet med andre børn giver en ny start i et mindre og tryggere miljø. Arbejdet med, og omsorgen for dyrene giver mening og øget selvværd. Og samværet med heste og alpakaer giver positiv feedback og ro på nervesystemet.

 

Praktikken løber over 6-12 måneder og foregår på vores landsted ved Malling.

Her vil dit barn møde opgaver som disse:
 

  • Pasning af hestene

  • Staldarbejde

  • Lettere håndtering af hestene

  • Læring om ansvar for andre

  • Generel viden om dyrehold

  • Læring om samarbejde og selvstændigt arbejde

 

Tryghed og udvikling

Praktikforløbet på Soemmi sigter på, at barnet opnår øget generel trivsel og bliver i stand til at gennemføre grundskolen.

 

Dit barn kan regne med dette udbytte af praktikopholdet:
 

  • Styrket selvindsigt og selvtillid gennnem trygge fællesskaber og nye mestringsstrategier

  • Større selvværd og motivation gennem meningsfulde færdigheder og omsorg for dyrene

  • Bedre samarbejdsevner og større selvstændighed ved gradvist at løse mere komplekse opgaver og få et større ansvar

  • Ro på nervesystemet gennem den dokumenterede terapeutiske virkning af samværet med dyrene

  • En oplevelse af menig og sammenhæng, som kan overføres på læringsmiljøet i skolen, via koblingen imellem undervisning, praktiske opgaver og feedback fra dyrene

 

Evaluering

Vi har udviklet vores eget evalueringsredskab, så vi kan måle effekten af forløbene og optimere indsatsen.

 

Undervejs i forløbet og ved afslutningen måler vi på barnets udvikling og generelle trivsel. Vi observerer effekten på barnets skolegang og evne til at navigere i sit sociale fællesskab. 

 

Evalueringen behandles fortroligt og deles med forældre, skole og bevilgende myndighed, så den kan danne grundlag for barnets videre udvikling og tilrettelæggelsen af fremtidige praktikforløb.

 

Vilkår

  • Praktikforløbet varer 6-12 måneder

  • Der afsættes en hverdag om ugen i tidsrummet 10-12.30

  • Vi arbejder med små hold på maks tre børn ad gangen

 

Samarbejde og feedback

Vi forventer, at forældrene støtter op om praktikforløbet, om nødvendigt ved at hente og bringe og være tilstede, indtil barnet føler sig trygt. Det er vigtigt, at vi har en tæt dialog med forældrene og skolen undervejs, ligesom vi forventer, at bevilgende myndighed deltager i løbende evaluering og sparring. 

 

Vi anbefaler, at der bliver holdt et tværfagligt møde, inden forløbet slutter, hvor vi drøfter barnets videre udvikling og vores mulighed for at støtte op herom.

 

Sådan tilmelder du dig

Du kan tilmelde dit barn på to måder. Enten privat ved at henvende dig direkte til os. Eller gennem din kommune.

 

Du kan altid kontakte os for at besøge os eller høre mere om vores praktikforløb.
 

bottom of page