top of page

Acerca de

Mila.jpg

Familiedage for virksomheder – med heste og alpakaer

Vi tilbyder virksomheder en anderledes form for teambuilding og socialt samvær. I samværet med vores dyr og hinandens familier finder I ro og refleksion og får en pause fra præstationsræset.

 

Kom til familiedag på vores dejlige landsted syd for Aarhus, hvor vi holder heste og alpakaer. I kommer tæt på naturen og får nogle skønne oplevelser med dyrene.

 

Teambulding handler ofte om at konkurrere og præstere under pres, overhale hinanden i gokarts og kæmpe imod hinanden med paintball-geværer.

 

Men hvad med de medarbejdere, der ikke er stærke og atletiske? Og dem, der er mere socialt anlagte? Og hvad med det behov, medarbejdere også kan have for ro, tryghed og eftertanke?

 

Vi har alle behov for at høre til i et trygt fællesskab og blive anerkendt som et helt menneske med vores særlige personlighed, interesser, ægtefæller og børn.

 

Her hos os kan I mødes i øjenhøjde, uanset alder, køn og status. I lærer hinanden at kende fra en ny vinkel, som familiemennesker. Og jeres familier lærer kollegerne at kende og får indsigt i det arbejdsliv, der foregår otte timer om dagen uden for hjemmet.

 

Ro og refleksion med dyrene

I samværet med hinanden og med dyrene finder I en indre balance og en fælles forståelse.

 

Vi er eksperter i rideterapi og coaching, og selv om dette ikke som udgangspunkt er et terapeutisk tilbud, vil der være elementer, der sigter på at skabe ro og refleksion. For eksempel fungerer alpakaen som et spejl, der reflekterer den adfærd, man selv har. Når du omgås alpakaen med ro og nysgerrighed, møder den dig på samme måde.

 

Familiedagen kan skræddersys til ethvert behov, men har som udgangspunkt en varighed på tre timer. Her bliver der mulighed for at arbejde med dyrene og omgås dyrene. Ryttere (på et vist niveau) og vandrere vil kunne nyde skoven og stranden. Inden vi samler os under tæpperne ved grillen.

 

Bløde værdier og langsigtede resultater

Tiderne skifter, og i dag er virksomhedens værdier, sociale ansvar og bæredygtighed mindst lige så vigtige som andre konkurrenceparametre.

 

En virksomhedskultur, der stikker dybere åndeligt, er med til at sikre trivslen på arbejdspladsen, en stabil drift og mere langsigtede resultater. Og derfor er der (også) behov for de bløde værdier, det handler om på familiedagen her hos os.

 

Vi glæder os til at tage imod jer!

bottom of page